BEGIN:VCALENDAR
VERSION:2.0
PRODID:-//SALT - ECPv6.18.2//NONSGML v1.0//EN
CALSCALE:GREGORIAN
METHOD:PUBLISH
X-ORIGINAL-URL:https://www.salt.fo
X-WR-CALDESC:Events for SALT
REFRESH-INTERVAL;VALUE=DURATION:PT1H
X-Robots-Tag:noindex
X-PUBLISHED-TTL:PT1H
BEGIN:VTIMEZONE
TZID:Europe/London
BEGIN:DAYLIGHT
TZOFFSETFROM:+0000
TZOFFSETTO:+0100
TZNAME:BST
DTSTART:20200329T010000
END:DAYLIGHT
BEGIN:STANDARD
TZOFFSETFROM:+0100
TZOFFSETTO:+0000
TZNAME:GMT
DTSTART:20201025T010000
END:STANDARD
BEGIN:DAYLIGHT
TZOFFSETFROM:+0000
TZOFFSETTO:+0100
TZNAME:BST
DTSTART:20210328T010000
END:DAYLIGHT
BEGIN:STANDARD
TZOFFSETFROM:+0100
TZOFFSETTO:+0000
TZNAME:GMT
DTSTART:20211031T010000
END:STANDARD
BEGIN:DAYLIGHT
TZOFFSETFROM:+0000
TZOFFSETTO:+0100
TZNAME:BST
DTSTART:20220327T010000
END:DAYLIGHT
BEGIN:STANDARD
TZOFFSETFROM:+0100
TZOFFSETTO:+0000
TZNAME:GMT
DTSTART:20221030T010000
END:STANDARD
BEGIN:DAYLIGHT
TZOFFSETFROM:+0000
TZOFFSETTO:+0100
TZNAME:BST
DTSTART:20230326T010000
END:DAYLIGHT
BEGIN:STANDARD
TZOFFSETFROM:+0100
TZOFFSETTO:+0000
TZNAME:GMT
DTSTART:20231029T010000
END:STANDARD
END:VTIMEZONE
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/London:20221115T180000
DTEND;TZID=Europe/London:20221115T200000
DTSTAMP:20221004T181908Z
CREATED:20220921T094348Z
LAST-MODIFIED:20221004T181908Z
UID:10002134-1668535200-1668542400@www.salt.fo
SUMMARY:Fagri nýggi íleguheimur
DESCRIPTION:Beinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti\nÍlegubroytingar eru við til at leggja lunnar undir bæði viðgerð av m.a. blóðsjúkum og arvaligum trotsjúkum\, eins og menning av burðardyggum matvørum. Men ílegubroytingar hava eisini fleiri etiskar tvístøður við sær. Kom og lurta tá Jacob Giehm Mikkelsen\, professari og limur í etiska ráðnum í Danmark\, kemur at fortelja um sín eldhuga og um sín ótta fyri okkara íleguframtíð. \nAarhus Universitet skrivar soleiðis\nForelæser: Jacob Giehm Mikkelsen\, professor i genterapi og personlig medicin\, Institut for Biomedicin\, Aarhus Universitet \nHvem ville have troet at bakterier siden tidernes morgen har gemt på nøglen til en af genetikkens største revolutioner? \nIndtil for få år siden var det en vild drøm eller science fiction at tro at vi kunne finde vej i og ombygge livets kode\, genomet. Inden for de seneste år er drømmen dog blevet til virkelighed og redigering af genomet er nu en fast bestanddel af moderne genetisk forskning. I dag kan vi\, stykke for stykke\, studere de mere end seks milliarder byggesten som udgør et menneskes DNA\, og vi kan ændre i sammensætningen af byggestenene. \nNøglen\, der har givet adgang til genomet\, har vi afluret fra bakterier som gennem evolutionen har udviklet det molekylære værktøj CRISPR. Dette værktøj er en del af bakteriers immunforsvar som hjælper dem i deres evige kamp mod angreb fra virus. For ti år siden viste forskere for første gang at de kunne udnytte CRISPR-værktøjet til noget helt andet: nemlig at bruge det til at finde vej til genomet i cellekernen i menneskeceller og klippe et hul i DNA’et hvor som helst vi måtte ønske det. At klippe i DNA-strengen giver os mulighed for at redigere koden. \nVærktøjet CRISPR har siden fået en enorm betydning for basal genetisk forskning. Vi kan nu redigere i gener\, ændre deres egenskaber eller meget præcist slå dem ud af funktion. Dette gør det muligt at studere de enkelte geners eller bestemte genvarianters betydning for biologiske funktioner og udvikling af sygdom. Hertil kommer helt nye muligheder for genetisk behandling\, og allerede nu ser vi de første eksempler på genterapi baseret på CRISPR. På Aarhus Universitet arbejder et større forskerteam – inkl. aftenens forelæser\, Jacob Giehm Mikkelsen – på at anvende CRISPR i stamceller med det formål at skabe nye genetiske behandlinger for patienter med bl.a. blodsygdomme og medfødte immundefekter. \nMulighederne med CRISPR er uanede – og de er\, ikke sjældent\, genstand for væsentlige etiske diskussioner. De første genmodificerede spædbørn blev født i 2018 i Kina efter at have fået redigeret deres gener med CRISPR. CRISPR kan også bane vejen for udvikling af genmodificerede\, bæredygtige fødevarer og nye – ganske kontroversielle – metoder til sygdomsbekæmpelse i den tredje verden. \nTag med på en rejse ind i DNA-verdenen og vores fælles genetiske fremtid når professor\, og medlem af Det Etiske Råd\, Jacob Giehm Mikkelsen deler sin begejstring og bekymring for den fagre nye genetiske verden.
URL:https://www.salt.fo/event/fagri-nyggi-ileguheimur/
LOCATION:SALT\, Líðin 22\, Tvøroyri\, 800\, Faroe Islands
CATEGORIES:Aarhuus Universitet - Fyrlestur,Stroyming
ATTACH;FMTTYPE=image/png:https://www.salt.fo/wp-content/uploads/2022/09/Copy-of-SALT-PROFIL-2.png
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/London:20221101T180000
DTEND;TZID=Europe/London:20221101T200000
DTSTAMP:20221004T182001Z
CREATED:20220921T093944Z
LAST-MODIFIED:20221004T182001Z
UID:10002133-1667325600-1667332800@www.salt.fo
SUMMARY:Óstøðuga jarðarklóta okkara
DESCRIPTION:Beinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti\nHvussu kunnu vit verja okkum ímóti ógvusligum hóttanum\, ið vit ikki vita um frammanundan\, so sum jarðskjálvtum og flóðaldum? Kom og hoyr um radaramátingar\, jarðfrøðiligar kanningar\, telduútrokningar\, jarðsjálvtaritlar og nógv annað\, tá vit aftur savnast til ein beinleiðis stroymdan fyrilestur í náttúruvísindum frá Aarhus Universiteti. \nAarhus Universitet skrivar soleiðis\nForelæser: Bo Holm Jacobsen\, lektor i geofysik\, Institut for Geoscience\, Aarhus Universitet \nDet er klodens urolighed som holder Jordens overflade beboelig og smuk for væsener som os. \nMen i en verden hvor mennesket i stigende grad er herre over sine eksistensvilkår\, står jordskælv og tsunamier tilbage som nogle særligt voldsomme og uforudsigelige trusler som vi gerne vil forstå for bedre at kunne beskytte liv\, ejendom og infrastruktur. \nDu vil få at se hvordan høj-præcise GPS-målinger og radarsatellitmålinger kombineres med klassiske geologiske undersøgelser og nu giver bedre mulighed for at forudsige risikoen for jordskælv. \nComputerberegning af jordskælvsbølger kombineres med modeller af bygninger for at forbedre sikkerheden indendørs. Og computernetværk sammenkobler seismometre til hurtig varsling af borgere når jordskælvet faktisk går i gang og en eventuel tsunami er på vej. På denne måde er konsekvenserne ved jordrystelser stærkt reduceret i de egne hvor der er råd til at bygge rigtigt. Tsunamier er derimod stadig svære at værne sig imod. \nEn positiv sideeffekt af jordskælvsbølger er at de også spiller den centrale rolle i forskernes forståelse af Jordens indre: et globalt net af tusinder af seismometre danner samlet set det indadrettede ”Hubble-teleskop” som giver meget detaljerede billeder af Jordens indre struktur\, og det giver os indsigt i den ”motor” som former oceaner\, bjergkæder og vulkaner. \nUnder foredraget får du lejlighed til at lytte til jordskælv og forske lidt med ørerne: kan man høre om Jorden er smeltet indeni?
URL:https://www.salt.fo/event/ostoduga-jardarklota-okkara/
LOCATION:SALT\, Líðin 22\, Tvøroyri\, 800\, Faroe Islands
CATEGORIES:Aarhuus Universitet - Fyrlestur,Stroyming
ATTACH;FMTTYPE=image/png:https://www.salt.fo/wp-content/uploads/2022/09/Copy-of-SALT-PROFIL-1-1.png
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/London:20221004T180000
DTEND;TZID=Europe/London:20221004T200000
DTSTAMP:20221004T164912Z
CREATED:20220901T145305Z
LAST-MODIFIED:20221004T164912Z
UID:10002130-1664906400-1664913600@www.salt.fo
SUMMARY:Kvantualisfrøðin–villi heimurin hjá atomum
DESCRIPTION:Kvantualisfrøðin–villi heimurin hjá atomum\nBeinleiðis stroymdur fyrilestur í náttúruvísindi frá Aarhus Universiteti \n“Hvis nogen siger\, han kan tænke over kvanteproblemerne uden at blive svimmel\, viser det blot\, at han ikke har forstået den mindste smule af dem”. Soleiðis segði danski alisfrøðingurin Niels Bohr\, sum sjálvur skilti heilt nógv. Enn í dag verða vísindafólk í ørviti av kvantualisfrøðini. Eitt teirra\, nevniliga professari í kvantualisfrøði Klaus Mølmer\, fer at greiða frá nýggjastu ástøðunum og úrslitunum. \nAarhus Universitet skrivar soleiðis:\nForelæser: Klaus Mølmer\, professor i kvantefysik\, Niels Bohr Instituttet\, Københavns Universitet \nDen danske fysiker Niels Bohr foreslog i 1913 en model for atomernes opbygning som minder om planeternes kredsløb om Solen i Solsystemet. Bohrs teori blev en forløber for den såkaldte kvantefysik hvis formler er utroligt præcise. \nMen der er underlige ting på færde når kemikere og fysikere beskriver atomernes og molekylernes opførsel: dels er de mikroskopiske partikler tilsyneladende flere steder på samme tid indtil vi måler på dem\, dels giver målingerne altid tilfældige resultater. \nDe videnskabsmænd\, som skabte teorien i årene 1900-1930\, blev aldrig enige om hvordan vi skal forstå kvantefysikkens mere paradoksale sider. Samtidigt med at vi i dag anvender teorien med succes – på alt fra stjerners fødsel og død til mikrochips i computere\, smartphones mv. – diskuterer fysikere stadig og intenst kvantefysikkens dybere betydning. Kvantefysikken er ”Still Crazy After All These Years”\, og store internationale forskningsprogrammer arbejder nu mod snedige anvendelser af kvantefysikkens særeste egenskaber i superhurtige kvantecomputere der regner på flere tal på samme tid\, og mod nye teknologier til sikker telekommunikation og præcise målinger som benytter særligt skrøbelige kvantetilstande af lys og atomer. \nI foredraget diskuterer professor Klaus Mølmer de eksperimentelle observationer og teoretiske overvejelser der førte til Bohrs atomfysik og til kvantefysikkens teoretiske formler. Niels Bohr udtalte at ”… hvis nogen siger han kan tænke over kvanteproblemerne uden at blive svimmel\, viser det blot at han ikke har forstået den mindste smule af dem.”. \nKlaus Mølmer vil forsøge at dele ud af sin egen svimmelhed over kvantefysikken\, dens vidt forskellige fortolkninger og dens seneste teoretiske og eksperimentelle landvindinger.
URL:https://www.salt.fo/event/kvantualisfrodin-villi-heimurin-hja-atomum/
LOCATION:SALT\, Líðin 22\, Tvøroyri\, 800\, Faroe Islands
CATEGORIES:Aarhuus Universitet - Fyrlestur
ATTACH;FMTTYPE=image/png:https://www.salt.fo/wp-content/uploads/2022/09/Copy-of-SALT-PROFIL-.png
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/London:20211109T180000
DTEND;TZID=Europe/London:20211109T200000
DTSTAMP:20211102T101958Z
CREATED:20211018T134943Z
LAST-MODIFIED:20211102T101958Z
UID:10002034-1636480800-1636488000@www.salt.fo
SUMMARY:Tann innasta kjarnan
DESCRIPTION:Beinleiðis stroymdur fyrilestur frá Aarhus Universiteti\nTann innasta kjarnin\nHoyr um lívið og yrkisleiðina hjá danska jarðsjálvtafrøðinginum og støddfrøðinginum Inge Lehman. Inge Lehmann (1888-1993) bleiv heimskend\, og vann seinni altjóða viðurkenning í 1936\, las m.a. um seismiskar trýstaldur og ferð teirra djúpt inni í jørðini\, grunda á ábendingar um jarðskjálvtar\, mált frá fjarðum skjálvtum\, skrásett á donskum\, grønlendskum\, europeiskum og amerikanskum jarðskjálvtamálingum. ” Inge Lehmann bleiv heimskend við at uppdaga at Jørðin hevur eina innari kjarnu og at kjarnin djúpt inni í jørðini harvið er trýbýtt og ikki tvíbýtt.
URL:https://www.salt.fo/event/tann-innasta-kjarnan/
LOCATION:SALT\, Líðin 22\, Tvøroyri\, 800\, Faroe Islands
CATEGORIES:Aarhuus Universitet - Fyrlestur,AVLÝST
ATTACH;FMTTYPE=image/jpeg:https://www.salt.fo/wp-content/uploads/2021/10/244646148_2913208198992721_6654465567770390921_n.jpg
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/London:20211012T180000
DTEND;TZID=Europe/London:20211012T200000
DTSTAMP:20210920T214709Z
CREATED:20210920T214622Z
LAST-MODIFIED:20210920T214709Z
UID:10002007-1634061600-1634068800@www.salt.fo
SUMMARY:Yngri við árunum
DESCRIPTION:Ikki bara liviháttur\, men eisini livitilgongd er við til at avgerða um vit fáa eitt langt lív við fáum “hallárum” – sum Bente Klarlund\, so sigandi\, hevur doypt árini í aldrinum har menniskjan stigvíst verður meiri viðbreki. \nSum plastikkdupparnir á endunum á lissunum\, sita sokallaðir telomerar á endunum á okkara kromosomum\, og fáa kromosomini í javnvág. Hvørjafer ein sella deilir seg\, dettur eitt lítið petti av telomerunum av.\nEin kan siga at okkara sellur hava klippikort\, tí fyri hvørja einastu selludeiling\, verður eitt klipp í endan á kromosomunum. Og einaferð verðu klippikortið uppi\, og so kann sella aldrin deilast aftur. Tá kann ein siga\, at sella er “komin í elli”. \nTað vísir seg\, at kroniskur bruni gevur stuttar telomerar og fær ellisprosessuna at renna skjótt\, meðan ein sunnur liviháttur og ein jalig livitilgongd bremsar brunan og styrkir komosonurnar. \nUngdómskeldan er funnin og hon er ein ørgrynna av vísandarligum lísvháttarráðum íð styrkja tí fysisku og sálarligu heilsuna. Tað snýr seg um sunnan kost\, slettis ongan royk\, vín við máta og ríkiligt av rørslu og svøvni. \nTað er eisini tídningarmikið at sleppa undan óneyðugum brýggingum og hava fokus á tað í gevur lívið meining. Tað snýr seg t.d um familiu og vinir\, at verða við í sjálvbodnum arbeiði ella á aðrar háttir hugsa um onnur enn sjálvan teg. \nTað er ikk i minst týðningarmikið at uppliva viðringarótta – tann serstaka brúsandi kenslan av at verða bergtikin\, eldhugaður og rúnabundin. Um tað er ein stjørnuhimmal\, eitt sólsetur ella at hoyra dreingjakórið syngja\, so er tað týdningarmikið at menna kansin fyri at verða gripin av viðringarótta. \nTað er møguligt at seinka eldingina og ein ráður sjálvur – í vissan mun – um tú vil doyggja ein sunnur 90-ára gamal ella ein sjúkur 80-ára gamal. Ein kan nevnliga velja at fylgja einum livihátti har sellurnar í kroppi tínum\, í lívfrøðiligum hátti\, verða yngri. \n\nBente Klarlund Pedersen\, klinisk professor ved Københavns Universitet\, overlæge på Rigshospitalet og leder af Center for Aktiv Sundhed (CFAS)
URL:https://www.salt.fo/event/yngri-vid-arunum/
LOCATION:SALT\, Líðin 22\, Tvøroyri\, 800\, Faroe Islands
CATEGORIES:Aarhuus Universitet - Fyrlestur,Stroyming
ATTACH;FMTTYPE=image/jpeg:https://www.salt.fo/wp-content/uploads/2021/09/Yngre_med_aarene_2084x2084_u_tekst-scaled.jpg
END:VEVENT
END:VCALENDAR